Nothing lasts but nothings lost.
er ifølge mig verdens bedste citat, følelsen af når man mister en ven men man ved man aldrig kommer til at fortryde de tider man har haft med personen.
Jeg ser mere min blog som min dagbog, end en egentlig blog - dem der læser med er velkomne men dem der forventer mange billeder, burde bare klikke videre til den næste blog. Imorgen er der julefrokost for os Stender guys, 200 mennesker - kan overhovedet ikke vente, vi skal være så grimme for engangs skyld og drikke os helt ned.
Stemningen hos mig har på det seneste været pænt nede, pga. sygdomme som ikke rigtig kan forklares, har følt mig lidt fortabt på den vinterdepri måde som jeg tror de fleste piger har oplevet et par gange ;-) Det er også grunden til at der ikke er sket det store på bloggen på det seneste.
I skal heller ikke forvente mange indlæg herfra, jeg skriver når jeg føler for det, for at glæde mig selv så sådan er det :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar