en af mine store svagheder er at selvom jeg virker som en rigtig åben person, er det få jeg virkelig lukker ind i mit liv. De få, som jeg vælger ikke at ville leve uden - det lyder snobbet og selvoptaget, men de skal være glade for det. Jeg er en god veninde, jeg lytter og jeg er der for dem. Selvfølgelig forventer jeg også at de er der for mig, på trods af en stor nedtur i dag har jeg virkelig fået bevist at mine veninder virkelig er der for mig. Det elsker jeg dem bare endnu højere for, de er nogle af de sødeste skabninger på denne jord.
Jeg er blevet såret rigtig, rigtig hårdt i dag. Jeg valgte at tage en chance og åbne mit hjerte endnu en gang og igen endte jeg med at blive svigtet og det føles som om lige meget hvad jeg gør, ligemeget hvor meget jeg er mig selv er det aldrig nok. Ville ønske at nogen kunne fortælle mig hvad det er jeg gør galt og hvordan jeg kan blive lykkelig.
Fair nok, inderst inde er jeg nok lykkelig, jeg elsker mit job, min skole og mine veninder. Det eneste jeg mangler er en at komme hjem til, men jeg er ung - jeg er jo ikke engang fyldt atten for christ sake altså! Hvad er det dog jeg tuder over, jeg er ung og det er meningen man skal lære af sine fejl og leve livet. Tror jeg begynder at leve mit liv efter det motto.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar