Fair nok, jeg gjorde det også selv - og jeg prøver ikke at kritisere jer der stadig går rundt med drømmen. Drømmen som alle små piger planlagde og udøvede med sine dukker lige fra de fik dem til de kom længere op i folkeskolen. Yes, you guessed it, drømmen om, nej ikke ægteskabet, men brylluppet. For vi kan lige så godt indse det, det var ikke drømmen om en dag at komme hjem til en møgbeskidt hus og en sur mand med en øl i hånden og TV'et kørende i baggrunden på kanal 6. Det er drømmen om den dag hvor alt handler om en selv og sin elskede.
Mange ser mig som en lille skrøbelig pige, der skal passes på og sandt. Jeg græder sikkert oftere end mine veninder, jeg elsker at gå med skyklapper på, fordi jeg ved at livet ikke er en drøm, og at verden ikke er en god verden! Vi slår og sparker til stortset alt vi kan komme til, så længe vi selv tror vi har en chance for at knække det.
Anyways, tilbage til det med marriage, fedt nok at nogle stadig tror på det halløj! Der er nok en del der tænker, hvordan jeg kan finde på at kalde noget så helligt og vigtigt for halløj, og det skal jeg da sige dig. Det er så simpelt som det overhovedet kan blive. Jeg tror ikke på ægteskabet. Og hvis jeg en dag skulle vælge at blive gift, skulle det være på grund af de børn der måske skulle være kommet til verden, at de skulle kunne have en far hvis jeg en dag gik bort.
Jeg ved at der er masser der går rundt med samme overbevisning, min egen faster er af samme teori, hun er 48 år gammel og har været sammen med sin kæreste siden hun var 14, de har to børn, to af mine fætre, den ene er lige fyldt 20 og den anden 9. De har aldrig været gift.
Lad os nu tage min far. Han faldt for min mor, de blev gift og fik to børn. Fair nok, men ulykkeligt blev det hurtigt, og det vidste vi alle sammen. Min mor faldt for en anden, det er nu år siden de blev skilt. Min far er stadig ikke kommet sig over det, han er ligesom mig, skyklapper på og tror at folk forventer meget mere af os end de egentlig gør også gemmer vi os.
Derfor mener jeg, at marriage is not for everyone
Anyways, tilbage til det med marriage, fedt nok at nogle stadig tror på det halløj! Der er nok en del der tænker, hvordan jeg kan finde på at kalde noget så helligt og vigtigt for halløj, og det skal jeg da sige dig. Det er så simpelt som det overhovedet kan blive. Jeg tror ikke på ægteskabet. Og hvis jeg en dag skulle vælge at blive gift, skulle det være på grund af de børn der måske skulle være kommet til verden, at de skulle kunne have en far hvis jeg en dag gik bort.
Jeg ved at der er masser der går rundt med samme overbevisning, min egen faster er af samme teori, hun er 48 år gammel og har været sammen med sin kæreste siden hun var 14, de har to børn, to af mine fætre, den ene er lige fyldt 20 og den anden 9. De har aldrig været gift.
Lad os nu tage min far. Han faldt for min mor, de blev gift og fik to børn. Fair nok, men ulykkeligt blev det hurtigt, og det vidste vi alle sammen. Min mor faldt for en anden, det er nu år siden de blev skilt. Min far er stadig ikke kommet sig over det, han er ligesom mig, skyklapper på og tror at folk forventer meget mere af os end de egentlig gør også gemmer vi os.
Derfor mener jeg, at marriage is not for everyone
Ingen kommentarer:
Send en kommentar