Jeg ved ikke med jeres hår, men her efter en hård vinter er mit hår mere end smadret og det bliver ikke bedre af den kommende skiferie, men her er nogle tips jeg selv bruger hver vinter.
1. Vask kun med shampoo et par gange om ugen
Et råd som de fleste kender og de færreste følger. Når mit hår er virkelig slidt, venter jeg gerne med at vaske det hver fjerde dag og bruger i stedet tør shampoo hvis mit hår er blevet fedtet i mellem tiden. Men man skal undgå at vaske håret mere end et par gange om ugen simpelthen for at håret ikke tørre ud. Og hvis dit hår fedter, så gør som mig, invester i en tørshampoo fra Matas til omkring 70 kr.
2. Skift shampoo og balsam ofte
De fleste har sig en ynglingsshampoo og balsam, men jeg køber kun de små bøtter og tvinger mig selv til at prøve nye produkter hver gang, da ens hår vænner sig til de produkter du putter i håret, så ved at skifte med jævne mellemrum giver du dit hår et boost!
3. Lad være med over-børste dit hår
Selvfølgelig skal man børste sit hår, da det er sundt for både håret og hovedbunden, men hvis man overbørster eller bare er for hård kan man miste både volume og knække sine hårstrå.
4. Lad dit hår lufttørre.
Den her følger jeg rent faktisk, men kun fordi jeg ikke ejer en føntørrer lige pt. Men let's face it, det tørrer håret ud, men hvis man ikke kan leve uden så brug kold-luft funktionen eller en diffuser der kan sprede den varme lidt mere ud.
5. Bliv klippet regelmæssigt
Og det er faktisk ved at være tid til jeg skal have klippet spidserne mig selv! Hver 3. måned klipper jeg mine spidser, kun en cm - også er de spaltede spidser væk.
6. Farv kun dit hår når allermest nødvendigt
Det er min største last, men har faktisk ikke farvet mit hår i en måned nu, og min aftale med mig selv er at jeg må farve det d. 1 Marts. Jeg vil gerne have sundt hår og det er svært når man ikke kan holde sig fra hårfarvning, derfor farver jeg kun udgroninger.
7. Brug en god hårkur et par gange om måneden
Hårkur er min redning! Når mit hår som nu er ved at trænge til at blive klippet kan jeg lige holde den kørende lidt ekstra med en god hårkur. Personligt bruger jeg også nogle få dråber olie i mit hår, da det giver ekstra fugt og liv i håret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar